HPV

 

 

 

 

 

 

Gratis HPV vaccination:

Vaccination mod Human Papilloma Virus (HPV-vaccination) har været en del af det danske børnevaccinationsprogram siden 1. januar 2009.

Tilbuddet gælder for piger på 12-17 år og for drenge, der er fyldt 12 år den 1. juli 2019 eller senere.

HPV står for Human Papilloma Virus. Der findes mere end 100 HPV-typer - heraf er cirka 15 kræftfremkaldende. Den HPV-vaccine, som anvendes i børnevaccinationsprogrammet beskytter mod de 2 typer HPV (16 0g 18), som er ansvarlig for op mod 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Risikoen for at få livmoderhalskræft forventes således at falde med cirka 70 % efter vaccination.

HPV smitter ved sex, og brug af kondom er ikke en effektiv beskyttelse mod HPV. Den støste effekt af HPV-vaccination opnåes inden, at man bliver smittet, hvilket vil sige før den seksuelle debut. Det er derfor, at HPV-vaccination er målrettet de 12-årige piger.

HPV-vaccinen er alene til forebyggelse og har ikke effekt på aktive HPV-infektioner eller eksisterende kræftsygdom. Også af den grund er det bedst at blive vaccineret, før man begynder at have sex.

INFO: Hver år får ca. 15.000 kvinder konstateret celleforandringer,  ca. 6.000 får foretaget keglesnit, ca. 375 får konstateret livmoderhalskræft og ca. 100 dør af livmoderhalskræft

Kilde: Statens Serum Institut

I det danske børnevaccinationsprogram er HPV-vaccination til piger placeret i 12-års alderen, og pigerne i denne aldersgruppe skal fremover kun have to stik med HPV-vaccine mod tidligere tre stik.

Ændringen er trådt i kraft d. 6. august 2014, og vaccinationen skal herefter gives således:

* Piger, der efter det nuværene program har fået andet stik mindre end 6 måneder efter første stik, anbefales fortsat at få det tredje stik.

* Piger, der fremover før første stik, før de fylder 14 år, kan nøjes med to stik, blot der går mindst 6 måneder mellem første og andet stik.

* Hvis man starter programmet efter man fylder 14 år, anbefales fortsat tre stik.

Uanset hvilket program man følger, anbefales det, at vaccinationerne er afsluttet indenfor 1 år.

Det gratis tilbud om vaccination gælder indtil man fylder 18 år.